Subscribe to our newsletter

4 sælgere søges til www.jobsearch.dk

Tiden er kommet til at bryde monopolet på det danske jobmarked. Jobmarkedet er slet ikke så dynamisk, som det kunne have været, hvis der var mange spillere, der hele tiden var i kompetitiv infight og holdt hinanden skarpe.

Vi har hos Digital Disruption Media A/S besluttet os for at bruge vores store erfaringer i at skabe søgemaskiner og markedsplatforme i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland, til at udvikle et fuldstændigt fantastisk koncept til jobmarkedet. Konceptet hedder www.jobsearch.dk og vil for første gang i Danmarks historie skabe fuldt overblik over danske jobs og samtidig binde alle brugere og aktører på jobmarkedet sammen på en ny dynamisk måde. Jobsearch.dk lanceres mellem 1. maj og 1. juni 2019

Vi søger nu yderligere 4 gudsbenådede sælgere med høj energi og hjerne til det opsøgende og løbene salg til de ansættende virksomheder. 

Du må meget gerne have et meget stort netværk på området i form af relationer til ansvarlige i rekrutterende virksomheder og meget gerne have erfaring med salg fra en anden jobportal eller fra rekrutteringsbranchen. Du behøver dog ikke nødvendigvis at have erfaring med salg på jobområdet, men du skal have en stor erfaring med salg over telefonen og gerne med salg af abonnementsløsninger. Du har naturligvis høj energi, hjerne, forretningsforståelse - og et helt vildt vinderinstinkt!. Din alder er fuldstændig ligegyldig!

Samlet forventer vi at du:
-Er en gudsbenådet sælger
-Har høj energi
-Har stor forretningsforståelse, dvs. evne til at forstå hvorfor produktet er relevant for kunden
-Kan arbejde ekstremt systematisk med salget
-Har stor dokumenteret erfaring som sælger
-Er dynamisk, fokuseret og bliver opslugt af dit arbejde
-At du hele tiden ser nye muligheder ifht salgsprocesserne

Vi tilbyder et spændende job med gode løn- og udviklingsmuligheder i en hurtigvoksende virksomhed med lavt til loftet og verdens bedste kollegaer. Lønnen vil bestå delvist af en fast løn og delvist af en bonus. Ansættelse snarest.

Du kan kontakte Thomas Barfod på [email protected] eller 29614045 for yderligere spørgsmål. Alle henvendelser behandles fortroligt. Begrundet ansøgning, CV med videre sendes til [email protected]

Digital Disruption Media A/S er en hurtig voksende IT-virksomhed der pt driver 12 forskellige markedsplatforme på ejendomsområdet I Danmark, Sverige, Tyskland og Holland. Virksomheden havde i 2017 en omsætning på cirka 26 mio. DKK og et overskud på cirka 10 mio. DKK. Læs mere på www.digitaldisruptionmedia.com